Formålet med STU1 er, at unge med særlige behov kan blive klargjort til beskæftigelse eller videreuddannelse. De unge får mulighed for at tage eksamener på 9. -10. klasseniveau og deltage i afklarende praktikforløb i private virksomheder. Med udgangspunkt i en individuel uddannelsesplan fokuseres der på opbygning af kompetencer af personlig, social og faglig karakter.
Personlige kompetencer skal for eksempel sætte den unge i stand til at deltage aktivt og selvstændigt i samfundslivet. Det kan være kreativitet, effektivitet, beslutsomhed, stabilitet, tålmodighed...
Sociale kompetencer skal bruges for at skabe et selvstændigt fritidsliv og voksenliv, hvor den unge føler sig tilpas i forskellige sociale situationer og relationer.
Faglige kompetencer er forudsætningerne for at deltage i uddannelse og komme i beskæftigelse. Det er ofte kompetencer i dansk, læsning og skrivning, regning/matematik, IT, sprog og almen orientering.
Mennesker med autisme - sociale indsatser der virker
Mennesker med adhd - sociale indsatser der virker